Gørklintgårds Million
Født 2018 | 171 cm | Avlsgodkendt i Oldenburg Verband 2022 | Fri for WFFS | Kan ikke avle røde føl
Fantastisk dressurmodel med både fremragende gangarter og temperament.
En sort perle, som imponerer med sin fremragende type, gangarter og temperament – kvaliteter, som han giver videre til sine afkom. Kåret med 9 for type og 8-8,5-9 for gangarter.
Stammen bag Million byder på præstation, præstation og mere præstation.
Millions mor er søster til den internationale tophest Gørklintgårds Dublét, som blandt andet har deltaget ved OL, WEG og World Cup-finalen. Oldemor Libelle Ålykke er selv mor til to Grand Prix-heste, Gørklintgårds Domello og Calderon Noir.
Og det stopper ikke der. Ud af stammen kommer talrige internationalt succesfulde Grand Prix-heste - Dorina, Charmeur, Caprino, Cartier og Achat. Det er også hoppestammen bag de to verdenskendte hopper Fiontini og Fiontina. Førstnævnte er tredobbelt verdensmester for ungheste, men sidstnævnte er guldmedaljehoppe og sølvvinder ved UVM for 5-års 2015. Derudover har stammen også ført til de kårede hingste Waldsohn, Tailormade Zacksu, Overgaard's Zackmann og Blue Hors Zackerey.
MILLENNIUM |
EASY GAME |
GRIBALDI |
EVITA XII |
MERLE |
RAVEL |
MAZURKA MAGICA |
GØRKLINTGÅRDS LEAH DH |
SUNNY-BOY |
SANDRO HIT |
FANTASTICA |
LA COSTA Elitehoppe |
FERRO |
LIBELLE ÅLYKKE Elitehoppe, bronze |
Bestilling
Million kan i 2023 bruges i Dansk Varmblods regi i 2023. Bedækningsprisen ved fersk sæd er 2.500 kroner for første rate og 5.000. kroner for anden rate. Den er plus moms, bedækningsattest og eventuel transport.
Første rate forfalder ved første inseminering. Anden rate forfalder 70 dage efter, såfremt der ikke foreligger en negativ drægtighedsundersøgelse.
Bestil hos Jørgen på mobil 20 44 48 16 og send os en mail med oplysninger om både hoppeejer og hoppe. Vi skal bruge hoppens navn og nummer, hvilken hingst der bestilles fra og købers navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.