De fine resultater strømmer ind fra Norge. I NVs region 3 hedder Årets 2-års hoppe Gørklintgårds Sierra.
Da Norsk Varmblods region 3 skulle vælge årets bedste 2-års hoppe, stod Sierra forrest. Hoppen efter De l'Or / Sunny-Boy / Lavallo blev rost for sine gode bevægelser og ædle og moderne type.
Sierra er ejet af Line Molvesmyr, M.Y. Horses, der forhandler Gørklintgårds heste i Norge. Hun havde en rigtig god dag, idet også hendes hjemmeavlede M.Y. Labaila - hvis mor, Lacanta, kommer fra Gørklintgård - blev præmieret og fik ovenikøbet fik en billet til Norsk Varmblods Eliteskue.
Fløjpladsen i region 3 bliver derimod det højeste, Sierra indtil videre kan opnå - fordi hun er registreret i Dansk Varmblod, kan hun nemlig ikke deltage i eliteskuet i Norge.
Stort tillykke til Line med hendes fine 2-års hopper!