< tilbage 16-12-2012 - 21:59

Succesfuldt år for Hollywood

Placering ved både kvalifikationen og semifinalen ved 4-års championaterne, finaledeltagelse i selvsamme championat og udtagelse til Unghestechampionatet - Gørklintgårds Hollywood har haft et godt 2012.

Den 4-årige vallak efter Hotline / Don Schufro startede ud med kvalificere sig til semifinalen ved Dansk Rideforbunds championater, og det gjorde han med 9,5 for trav og 9,2 for samlet indtryk. Ved semifinalerne spadserede han ind på en sjetteplads. Da JBK-stævnet oprandt var det derfor med deltagelse af Hollywood i finalen for 4-års heste.

Få dage før havde Hollywood startet egnethedstest i Vemmelev, hvor han igen lade sig i toppen med 8,30 i snit. Det sikrede ham udtagelse til Unghestechampionatet 2013, hvor vi glæder os til at følge ham.

Hollywood er ejet af Jens Erik Markussen, og det er Louise Søgaard, der har redet ham frem til de fine resultater.

< Tilbage