< tilbage 13-07-2019 - 21:02

Føl trækker fulde huse

Dressurføl i lange baner, adoptivføl og unge rideheste. Det var bare nogle af nogle af de indslag, som fredag aften bød på i vores ridehal.

Fredag den 12. juni bød Gørklintgård og Dansk Varmblods region 4 til Følaften, hvor den nye årgang af kommende rideheste blev vist frem. Trods regnvejr var der fulde huse, og en del af ridehallen måtte inddrages for at der var plads til mere end 300 hesteinteresserede gæster.

Føllene var efter hingste som Gørklintgårds Shaolin, Franklin, Rock for Me, For Romance, Gørklintgårds Santos, og undervejs blev der også vist unge rideheste frem efter Dream Boy og Apache.

Aftenen sluttede med et særligt indslag. Få dage forinden havde vi desværre mistet en hoppe og stod så tilbage med et moderløst hingsteføl. Det blev dog adopteret af en anden af vores hopper, og sådan gik det til, at en hoppe med hele to føl kunne få lov til at runde fremvisningen af.

< Tilbage